3D-print › Materialevalg

Materialevalg til 3D-print

Mere end 20 materialer på lager til prototyper, funktionsdele og skalamodeller: PLA, PETG, ABS/ASA, nylon, PC, TPU, fiberforstærket og resin.

Send din fil
Serie af 3D-printede ringe i hvid plast

Sådan vælger du materiale

Materialet afgør, hvad emnet tåler i brug. Farven vælger du i formularen: sort, hvid eller grå, andre efter aftale. Kender du kravene, vælger du også materialet direkte. Er du i tvivl, vælger du rådgivning og beskriver, hvad emnet skal bruges til. Det hjælper os at vide:

  • Hvor emnet sidder: indendørs, udendørs eller inde i en maskine
  • Hvad det møder: tryk, slag, slid, varme, olie eller fugt
  • Om det skal være stift eller bøjeligt, og hvor vigtig overfladen er

Materialerne og hvad de egner sig til

PLA og PLA+

PLA er stift, printer nemt og giver skarpe detaljer til indendørs brug uden varme; PLA+ tåler slag bedre.

  • God til: prototyper, pasformstest, skalamodeller og fiksturer
  • Vær opmærksom på: tåler ikke varme eller længere tid i sol

PETG

PETG er sejere end PLA og tåler mere varme, slag og fugt: valget til funktionelle dele i daglig brug.

  • God til: beslag, kabinetter, tragte, sugestudse og afskærmninger
  • Vær opmærksom på: mindre skarpe detaljer end PLA; ved høj varme vælg ABS/ASA

ABS/ASA

ABS tåler varme og slag og kan males; ASA har samme egenskaber og tåler også sol og vejr.

  • God til: kabinetter, dæksler og emner nær varme
  • Vær opmærksom på: store, flade emner trækker sig lidt sammen

Nylon/PA

Nylon er slidstærkt og sejt og tåler gentagen belastning: materialet til dele, der bevæger sig eller slides.

  • God til: tandhjul, glidere, hængsler og snaplukninger
  • Vær opmærksom på: optager fugt, der påvirker målene; skriv, hvis pasform er vigtig

PC (polycarbonat)

PC er stærkt og varmefast og bruges, hvor emnet både belastes hårdt og bliver varmt.

  • God til: funktionsdele og beslag inde i maskiner
  • Vær opmærksom på: mere krævende at printe; enkel geometri er en fordel

TPU (fleksibelt)

TPU er fleksibelt og gummiagtigt og bøjer i stedet for at knække, i hårdheder fra blødt til fast.

  • God til: pakninger, dæmpere, bælge, gribeflader og sugekopper
  • Vær opmærksom på: detaljer og pasflader bliver mindre skarpe; skriv den ønskede hårdhed

PBT

PBT er en teknisk plast, kendt fra stik og el-komponenter: formstabil, tåler kemikalier og fugt og isolerer elektrisk.

  • God til: holdere og kasser til elektronik
  • Vær opmærksom på: står ikke i formularens liste; vælg »Andet«, og skriv PBT

Kul- og glasfiberforstærket (PETG-CF/GF)

Kul- eller glasfibre i grundplasten, oftest PETG, gør emnet stivere og mere formstabilt og giver en mat overflade.

  • God til: store beslag, fiksturer, gribere og tragte
  • Vær opmærksom på: lidt mindre slagsejt end grundplasten; kan printes i storformat

Resin (SLA-print)

Resin (SLA) giver meget detaljerede emner med glatte overflader og findes som standard, tough (slagfast), fleksibel og ABS-lignende.

  • God til: skalamodeller til messer, prototyper og medicinske komponenter
  • Vær opmærksom på: standardresin er sprød; vælg tough eller ABS-lignende resin til emner, der belastes

Vælg materialet, eller lad os vælge

Vedhæft din STL- eller STEP-fil i formularen. Vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud og et forslag til materiale.

Gå til formularen